Hvem er Flimmer?
Her er lidt om os
Velkommen til Flimmer! Vi er tre passionerede medstiftere, Rasmus Kolbe (kendt som Lakserytteren), Maria Baagøe Bove og Mark Pallisgaard, og vores fælles vision er at revolutionere børns digitale liv ved at tilbyde et sikkert og underholdende videounivers, der motiverer til mere leg og læring frem for passiv skærmtid.
Hos Flimmer er vores mission at udfylde det tomrum, der findes mellem de traditionelle børnemedier som DR og de ufiltrerede sociale platforme som YouTube. Vi ønsker at skabe et rum, hvor børn kan udforske, lære og have det sjovt uden at blive eksponeret for skadeligt indhold, der ikke er tilpasset deres udvikling. Vi ser et behov for en platform, der sætter børns digitale sikkerhed i højsædet, og vi arbejder hårdt på at udvikle en app, der lever op til de værdier.
Rasmus Kolbe
Som direktør for Flimmer trækker Rasmus på sin erfaring fra tidligere virksomheder, bl.a. influencerbureauet, WeAreCube, som han solgte i 2022. Rasmus er bedre kendt som Lakserytteren på YouTube og hans indsigt i at udvikle populært indhold til børn og viden om børns medieforbrug er en stor drivkraft for Flimmer. Rasmus brænder for at inspirere børn til at tegne mere og udfolde sig kreativt. Han er far til Alma på 1 år og glæder sig til den dag, hvor hun skal prøve Flimmer for første gang.
Maria Baagøe Bove
Som COO i Flimmer styrer Maria den daglige drift af virksomheden. Hun er kommunikatør - og har skrevet en bog på Politikens Forslag om børns digitale liv og har derfor stort kendskab til de faldgruber, som børn står over for på digitale platforme. Hun har tidligere arbejdet for bl.a. Red Barnet. Maria er dedikeret til at sikre, at indholdet på Flimmer både er lærerigt og underholdende, samtidig med at det fremmer en sund digital adfærd hos børn.
Mark Pallisgaard
Som Head of Content i teamet er Mark ansvarlig for indholdet på Flimmer og for at udvælge og producere nyt materiale til platformen. Mark har hånd i hanke med vores opfindsomme creators og har selv erfaring med at producere indhold til børn for bl.a. Danmarks Radio, Unge Forskere, Care Danmark og Lakserytteren. Mark brænder for at skabe et videounivers fyldt med inspirerende indhold og opgaver, så alle børn kan finde noget, de gerne vil se på Flimmer.
Vores vision for fremtiden
Vi starter vores rejse med Flimmer i Danmark og drømmer om at udvide til et globalt marked. Vi ønsker at bidrage til debatten om børns digitale liv og skabe en ansvarlig platform, der kan sikre, at fremtidens børn får den bedste digitale oplevelse, som styrker deres naturlige nysgerrighed og kompetencer. Vi glæder os til at dele vores rejse med jer og til at vise, hvordan Flimmer kan blive en naturlig del af børns hverdag. Følg os på vores rejse om at revolutionere sociale medier!